Nyheder
Det pædagogiske arbejde i Regnbuen tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, hvor legen og børneperspektivet er i højsæde.
I Regnbuen er vi optagede af at understøtte børnenes sproglige udvikling. Sproglige kompetencer grundlægges tidligt i livet. De har ikke kun betydning for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse; de har også betydning for deres skolegang og uddannelsesmuligheder.
Vi er et hus i lyse og rare lokaler. Vi har atriumgårde, hvor børnene kan lege i frisk luft, en stor sal til fysisk udfoldelse og gode grupperum til kreativitet og samlinger.
Vores legepladser er store og byder på forskellige lege- og læringsmiljøer, der er tilpassede aldersgrupperne. På legepladserne udforsker vi naturen på tæt hold, og I vil opleve, at børnene kommer hjem med mudder i ansigtet og dejlige røde kinder. Børnehavens to legepladser indeholder som noget særligt både skov, bålhytte og svævebane.