Opstart
Det er vores erfaring, at det lille barn har brug for en rolig start i vuggestuen for at blive tryg ved de voksne, de nye omgivelser, de andre børn og de nye lyde og lugte.
Der er stor forskel på, hvor lang tid det tager det lille barn at vænne sig til alt det nye, og det er ikke muligt at aftale på forhånd, hvor lang tid indkøringen varer.
Vi anbefaler, at I afsætter omkring 2 arbejdsuger til at køre jeres barn ind. Den første dag skal I forvente, at jeres barn efter en halv til en hel time i de nye omgivelser viser tegn på træthed og har brug for at komme hjem.
Vi ringer til jer ca. 14 dage inden barnets start i Regnbuen og tilbyder jer en introduktionssamtale. Til introduktionssamtalen beder vi jer om at dele jeres viden om jeres barn spisevaner, sovevaner, yndlingslegetøj mm. med den kommende stues personale, og stuens personale vil fortælle jer om hverdagen i Regnbuen. Under samtalen vil personalet også aftale med jer, hvornår I kommer den første dag. Alternativt tilbyder vi jer en snak med en af stuens medarbejdere på barnets første dag i Regnbuen.
I er velkomne til at ringe til os, hvis I gerne vil høre mere om jeres barns opstart.
Telefonnummer direkte ind til stuerne
Skyen: 48 49 76 02
Solstrålerne: 48 49 76 03
Lynet: 48 49 76 04
Koglerne: 48 49 76 05
Rødderne: 48 49 76 06
Spirene : 20 45 21 61